Employer Branding – hvad er det?

Employer branding-582574-edited

Hvorfor bliver der talt så meget om Employer Branding? Vores oplevelse af Employer Branding er, helt overordnet, at det er et tæt sammenspil af mange forskellige elementer, som påvirker hinanden gensidigt – derfor inviterede vi til inspirationsseminar med fire forskellige perspektiver på emnet:

  • Virksomhedens brand – set fra marketingdirektørens perspektiv
  • Den gode arbejdsplads – set fra medarbejderens perspektiv
  • Den gode virksomhed – set fra direktørens perspektiv
  • Fokus på talenter – set fra borgmesterens perspektiv

Beskyt dit brand og hold fast i dine værdier – skab loyalitet

Branding er ikke bare et logo eller et ord – branding er tillid, action, tilhørsforhold, passion og sikkerhed og skal afspejle dine værdier. For at skabe loyalitet skal der være sammenhæng mellem dit budskab og det, du reelt gør. Ifølge marketingdirektøren handler det om at tænke sit brand som en mental tilstand, ejerskab, drømme eller relationer. Når du tænker på dit brand, bør du være meget bevidst omkring tre ting:

  1. Vær anderledes – der findes alt for mange kopibrands.
  2. Vær agtpågivende – tiltræk de rigtige mennesker, ”nurs” dem der gør det godt/bedre og giv slip på de andre.
  3. Vær relevant – markedet ændrer sig hele tiden, sørg for at være up-to-date.

Langt over 100 budskaber på under en time

Vi udsættes dagligt for tusindvis af indtryk – vi bombarderes med brands allerede fra dagens begyndelse. Tænk på det første du møder eksempelvis din telefon, indholdet i dit køleskab, din parfume, dit tøjmærke, din bil osv.

Din markedsføring eller dit brand og den historie, du gerne vil fortælle, skal være unik, ellers forsvinder du i mængden. Husk på, at det først er, når du selv er ved at kaste op over dine budskaber, at andre begynder at høre om dem eller forstå dem – så du har en virkelig stor opgave i at missionere for at udbrede kendskabet til dem.

Så helt ind til kernen: Hvad er dine værdier i virksomheden? Hvilke holdninger præger du din virksomhed med? Hvad er det, der skal få andre til at tænke – ”det lyder som et godt sted”, eller ”det kunne jeg godt tænke mig at stå i spidsen for”?

Hvem vil ikke gerne være en del af en succes?

Selvom vi er nordjyder, må vi gerne fortælle den gode historie eller berette om den succes, som virksomheden har. Brand dine medarbejdere, som er dine interne ambassadører, og anvend de sociale medier – det giver mange muligheder for at sprede budskaber, skabe følgere og dermed eksterne ambassadører, der er nysgerrige på forretningen.

Med få midler kan du fortælle de gode historier fra din virksomhed, særlige udmærkelser blandt medarbejdere, nye produkter, nye metoder eller vidnesbyrd fra dine kunder – det eneste, du skal sikre, er, at der er content (indhold) i dine opdateringer og i din vidensdeling – det skal være værd at følge.

Har du styr på detaljerne i din rekruttering? Download vores guide, og få  overblikket over, hvad du mangler for at finde den rette kandidat her

Fasthold dine talenter

Pas på dine talenter, udvikl dem og gør dem så attraktive, at andre gerne vil headhunte dem. Invester i talenterne og gør det klart for dem, hvor de er stærke, og hvor de skal have bygget mere på samt giv dem nogle konkrete opgaver, som er strategisk vigtige for forretningen – så længe du kan give dem udfordringer nok, har de slet ikke lyst til at søge væk!

Vi er her ikke for sjov – men vi har det sjovt, når vi er her

Kan dine medarbejdere identificere sig med din virksomheds brand/omdømme og ikke mindst jeres værdigrundlag? Når det handler om værdier, er kunsten at gøre det så simpelt, at alle dine medarbejdere, uanset funktion, kan huske dem, forstå dem og genfortælle dem – ellers ved de jo ikke, om de reelt kan identificere sig med virksomhedens værdier/brand, og hvordan kan de så bidrage til at tiltrække andre relevante medarbejdere? I kan med fordel udarbejde nogle simple, men klare leveregler samt en definition på, hvad der kendetegner en medarbejder med din virksomheds DNA i blodet.

Er den nyeste generation sulten nok?

Som nyuddannet skal du have en ydmyg indstilling til dit møde med erhvervslivet, det handler både om lønforventning, opgavetyper og adfærden helt generelt. Selvom vi har et fælles ansvar for at høste frugten af den nye talentmasse; virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne og de nyuddannede – så har vi en klar holdning til, og opfordrer til, at de nyuddannede selv skal være meget mere proaktive, hvilket også stiller krav til uddannelsesinstitutionerne – det er dem, der skal påvirke de studerendes holdning til mødet med arbejdsmarkedet, men også guide dem til at blive mere proaktive i deres søgen efter et studierelevant job, som kan blive afgørende for det første job.

10 tips til inspiration:

  • Employer Branding starter ved dit corporate brand
  • Hvilken historie vil du fortælle – først når du selv er ved at kaste op over dit budskab, begynder andre at forstå det
  • Virksomhedens strategi er det styrende element i relation til branding og dermed også Employer Branding
  • Sikr et forståeligt værdigrundlag – og efterlev det
  • Udarbejd nogle simple leveregler som medarbejderne kan identificere sig med
  • Anvend de sociale medier
  • Skab balance mellem talenternes styrker og deres erkendte svagheder
  • Giv talenterne konkrete og strategisk vigtige opgaver
  • Udvikling skal altid ske i organisatorisk kontekst og med lederen som mentor
  • Nyuddannede har brug for, at uddannelsesinstitutionerne guider dem til et realistisk møde med erhvervslivet

Click me