Ingen vind kan vælte et træ med stærke rødder

Træ med stærke rødder ledelse-942434-edited

Ovenstående ordsprog, som jeg hørte for ikke så længe siden, udtrykker meget rammende, hvorfor det er så ualmindeligt vigtigt, at ledere har det rette DNA – er skåret af det rette stof. Jo stærkere rødder og fundament, jo større modstandsdygtighed. Jeg vil ikke her bevæge mig ind i en holdningsmæssig drøftelse om, hvorvidt man genetisk er skabt til at være leder eller ej, men derimod fokusere på vigtigheden af at træne og udvikle lederkompetencer.

Vi må nok alle konstatere, at forandringens vinde blæser kraftigere end nogensinde. Der tales om disruption og om game changing – radikale ændringer af de eksisterende forretningsmodeller. Forandringer har altid har været et vilkår eller en del af udviklingen, som pågår i enhver virksomhed, men som nu bare sker med en større hast og intensitet. Det forhold stiller uomtvisteligt store krav til virksomhedens topledelse og resten af ledelsesstrukturen, og det oplever jeg ikke, virksomhederne i tilstrækkelig grad træner og øver.

Jo mere vi træner i fredstid…

”Jo mere vi træner i fredstid, des mindre bløder vi i krigstid” har til stadighed været Forsvarets mantra, og det er som om, at det forhold ikke i nævneværdig grad har vundet indpas i virksomhederne. Nuvel, der bliver sendt et hav af ledere på kurser af forskellige karakter, men sker der reel træning? Og er topledelsen også en del af det? Jeg skal ikke her gøre mig til dommer over, hvorvidt kurserne er givtige eller ej, men der er måske noget i metode, form og indhold, som gør, at mange efter endt kursusforløb sidder tilbage med en oplevelse af ikke helt at opleve værdi af det indlærte i forhold til den dagligdag og virkelighed, de kommer tilbage til efter kurset. Der kan måske derfor også være en vægring mod at bruge tid og ressourcer på ledelsesudviklingen – træningen af ledelse.

Fodboldspilleren Ronaldo er rent faktisk, uden jeg skal være fodboldekspert, ikke noget fodboldmæssigt vidunderbarn, men han forstod at for at blive markant bedre end de andre, måtte han træne mere end dem, hvorfor han blev på træningsbanen, efter medspillerne var gået til omklædning. Han sparkede lige de 200 ekstra frispark, som gjorde, at han opnåede en helt enestående sparketeknik – altså træning, træning og atter træning. Men det er jo hyggeligere at sidde i omklædningsrummet og fortælle anekdoter eller sidde i direktionslokalet og undres over, hvorfor hulen er mine ledere ikke bedre til at få eksekveret det, jeg ønsker, de skal.

New call-to-action

Gami... hvad for noget?

Hos Comentor er vi af den klare opfattelse, at træning af ledelsesdimensionen bedst sker i træningsmiljøer, hvor den enkelte leder og virksomhed kommer så tæt på den virkelighed, som de bevæger sig i til dagligt. Og her kan vi kun støtte op omkring begrebet Gamification; træning gennem virtuelle spilmiljøer, hvor lederen bliver bragt i aktuelle og relevante ledelsesmæssige dilemmaer, som ledelsen i fællesskab bliver sat til at løse og opnå fælles forslag i forhold til. Når man ”gamer”, oplever vi, at drøftelser og diskussioner får en helt ny dimension, som jeg gennem mere end 30 år som leder ikke i samme grad har oplevet.

I Forsvaret gennemførte vi ”krigssimuleringer” i noget, der dengang blev kaldt ”Taktisk træner”. Her trænede vi dog primært planlægning af operationer og herunder samspillet mellem de forskellige enheder – mere management-dimension kan man sige. Men det, jeg her taler om i relation til gaming, er samspillet leder og medarbejder imellem. Hvor mange ledere har ikke i ny og næ tænkt ”kunne medarbejderne bare have været en maskine. Så kunne jeg bare lige programmere dem til det, jeg ønskede”, men heldigvis er de ikke det.

Mennesker er en noget uens størrelse, som skal håndteres på hver sin unikke måde, en mosaik i det store billede, hvor vi som ledere er kittet, som binder disse mosaikker samme til et helt fantastisk billede. Er det svært? Ja for søren, hvor er det svært! Men kære lederkolleger – det kan trænes og endda på en sjov måde, hvor træning, teori og empiri går op i en højere enhed. Hvor mange spiller ikke golf og fodbold på PlayStation? Mig bekendt er det ikke kun børn og unge. Jeg kender faktisk til en del voksne, som også bruger noget fritid i den retning. Hvorfor? Fordi de fleste oplever, at gaming rent faktisk er sjovt.

Hvad opnår jeg ved at gamificere ledelse?

Vi gennemfører absolut ingen ledelsesudviklingsworkshop uden, at GAMIFACATION er en væsentlig bestanddel af forløbet. På to dage når vi fx at gennemgå mellem 3-5 ledelsesmæssige cases i situationsbestemt ledelse eller forandringsledelse. Det være sig inden for konflikthåndtering, øget kundefokus, ny leder i en afdeling, krise, implementering af nyt ERP og andre spændende ledelsesaspekter.

Og ikke nok med at lederne konkret får diskuteret ledelsesvalg i relation til deres egen virkelighed, de får også et godt teoretisk indblik i følelsesmæssig intelligens, som er det altoverskyggende succesparameter for at opnå succes som leder. Derudover får de også en konkret respons på deres valg i forhold til de empiriske studier, som ligger til grund for ”gamingen”. At arbejde med ledelsesudvikling i et gamification univers åbner også op for, at du som leder kan træne de forskellige cases igen og igen, ligesom Ronaldo, når du kommer retur på arbejdet, da licenserne giver adgang til spillet i en periode efter endt ledelsesworkshop.

Derfor, jo mere du træner ledelse, jo mere udbygger du dit ledelsesmæssige fundament. Dine rødder bliver rent faktisk stærkere, og dermed bliver du også endnu bedre i stand til at modstå de vinde, som blæser kraftigere og kraftigere i det marked, du bevæger dig i. Sidst, men ikke mindst, er jeg sikker på, at den organisation, du er i spidsen for, vil opnå endnu højere grad af arbejdsglæde. Alle bliver bedre til at få skabt de rette resultater, og du evner at skabe en helt unik relation mellem dig og dine medarbejdere samt medarbejderne imellem.

New call-to-action