Så meget arbejde skal du lægge i din forestående rekruttering

Så meget arbejde skal du lægge

Der findes en række uomtvistelige sandheder her i livet. Og én af dem er, at en rekrutteringsproces er dyr – uanset om du hyrer en rekrutteringsvirksomhed eller selv varetager processen. En god rekruttering er – desværre – ikke bare at lave et stillingsopslag og så ellers vente på, at den rette kandidat dumper ned i din turban. 

For at ramme plet med den helt rigtige nøglemedarbejder, der bliver en succes i virksomheden både nu og her og i fremtiden, er det vigtigt, at du har lagt en seriøs plan for, hvordan du overhovedet finder den rigtige kandidat.

En god rekruttering er – desværre – ikke bare at lave et stillingsopslag og så ellers vente på, at den rette kandidat dumper ned i din turban. Nej, for at ramme plet med den helt rigtige nøglemedarbejder, der bliver en succes i virksomheden både nu og her og i fremtiden, er det vigtigt, at du har lagt en seriøs plan for, hvordan du overhovedet finder den rigtige kandidat.

Lægger du ikke nok vægt på dette indledende arbejde, risikerer du nemlig at skulle starte forfra. Og det koster – både når man kigger på kuglerammen og på timeglasset. Fejlansættelser er ikke alene at bruge unødvendige ressourcer, tid og penge, men betyder samtidig, at I ikke kan fokusere fuldt ud på jeres kerneforretning og skabe den nødvendige og forventelige indtjening.

Omvendt kan rekrutteringen af en medarbejder med det rette talent, indstilling, kompetencer og erfaringer omsættes til øjeblikkelig værdi for jeres virksomhed – uanset om I har udliciteret ansvaret for jeres headhunting til en professionel rekrutteringsvirksomhed, eller I selv står for det. 

Kort sagt: Der er både meget at tabe og vinde i en rekrutteringsproces. Har du selv mod på at prøve kræfter med disciplinen, giver vi dig her nogle gode råd til, hvad du skal have styr på for at slippe igennem med skindet på næsen.

Gode råd til din rekrutteringsproces

  • Employer branding

    Du skal have styr på din virksomheds varemærke som arbejdsplads, også kendt som dit employer brand, for at kunne tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere. Hvis ikke du har et employer brand – eller har overvejet, hvad det er – så skal du se at få et, for det har stor betydning for, om en potentiel kandidat vil finde din arbejdsplads attraktiv.
  • Kravspecifikation

    Det tager tid at lave en god kravspecifikation for stillingen, og hvis den er mangelfuld, kan der opstå et stort tidsforbrug i forhold til at forklare jobbet til jobsøgere. Du vil også kunne risikere at modtage mange ansøgninger fra irrelevante kandidater, og I værste fald vil den måske afskrække den rigtige kandidat fra at søge.  
  • Annonceudarbejdelse

    Det er en disciplin i sig selv at skrive en fangende og målrettet annonce, og det kræver tid og omtanke at udarbejde et opslag til de relevante platforme.

  • Tilbagemeldinger, spørgsmål og screeninger

    Der skal afsættes tid til administration, at svare på spørgsmål, og ikke mindst at screene ansøgerfeltet. De modtagne ansøgninger skal læses og vurderes ift. dine krav til stillingen for at indsnævre feltet af relevante ansøgere.
  • Match lister af kandidater med kravene

    Der skal efterfølgende laves prioriterede brutto- og nettoliste af kandidater, der skal følges op på, og som skal matche dine kravspecifikationer.
  • Referencetagning

    Det er også en disciplin i sig selv at få afdækket og matchet samt at få be- og afkræftet de rigtige input fra samtale, ansøgning og dialog gennem referencer. Målet er at få et objektivt og sandfærdigt billede af kandidaten/medarbejderen.
    I skal beslutte, hvem i din virksomhed der skal stå for at indhente referencer og få omsat det til indsigt, der kan deles med de implicerede kolleger.

Dertil kommer selve jobsamtalerne, testværktøjer og håndtering af afslag – med alt hvad det indebærer – som eksempelvis begrundelser og muligheder for at stille spørgsmål. 

Har du styr på detaljerne i din rekruttering? Download vores guide, og få  overblikket over, hvad du mangler for at finde den rette kandidat her

Dette får du yderligere med en rekrutteringsvirksomhed

Dertil kommer en række punkter, som kun en rekrutteringsvirksomhed ville kunne gøre for dig, og som I selv som virksomhed kan få udfordringer med at udfylde. Det gælder følgende punkter:

  • CV-database og konkurrerende virksomheder

    Headhuntere finder blandt andet match i deres CV-database, og den har din virksomhed af gode grunde ikke adgang til. Dertil kommer, at en ekstern headhunter bedre kan tillade sig at søge potentielle kandidater hos konkurrerende virksomheder – uden at det skaber komplikationer for jeres virksomhed.
  • Netværk

    En rekrutteringsvirksomhed vil tilrettelægge en search-strategi og derefter proaktivt bearbejde dets netværk af potentielt egnede kandidater. Hvis det er en stilling, der er svær at besætte, går der også mange ressourcer med at afsøge netværk for passende kandidater – og selvom du er grundig og dygtig, er det ikke garanteret, at du ender med resultat.
  • Snævert marked

    Og hvis du tilmed står over for et snævert marked, er du endnu mere udfordret. Selvom du udvider dit netværk, kan opgaven vise sig at være en nærmest umulig opgave, fordi specialister er svære at finde.
  • Opfølgningssamtaler

    En stor værdi, som en virksomhed vil opleve ved at bruge en rekrutteringsvirksomhed, er fokus på onboarding af en ny medarbejder, hvor der efter ansættelsen vil blive gennemført opfølgningssamtaler. Det giver bl.a. kandidaten et tilhørsforhold, så I lettere undgår eventuelle misforståelser og konflikter.
  • Ekstern sparring

    Vores egen navle er utrolig stor, fordi vi ser den så tæt på. Og her kan en ekstern headhunter være behjælpelig med både at have en fin føling og forståelse for den virkelighed, jeres virksomhed befinder sig i, men samtidig også udfordre jeres verdenssyn og idé om, hvilken kandidat I leder efter.

Vi kan ikke fortælle dig, om du skal hyre en rekrutteringsvirksomhed, eller om du selv kan stå for at finde den rette kandidat – men kig på dit marked, din mulighed for et hit og mest af alt dine ressourcer. Spørg dig selv, om du har tid og penge nok til selv at stå for det.

Click me