Mere end 30 år som leder…har jeg overhovedet lært noget???

30 år som leder - har jeg lært noget-591615-edited

Jeg håber og tror på, at de fleste ledere i ny og næ tager sig tiden til at fundere og reflektere over ledervirket, og hvordan man rent faktisk har klaret sig. Trives mine medarbejdere, og hvilke tilbagemeldinger får jeg fra mine omgivelser? Selvom det efterhånden er mere end 20 år siden, jeg forlod Forsvaret som tjenestemand, må jeg erkende, at der fortsat er mange ledelsesprincipper, som stadig er fremherskende, og som jeg anvender i det daglige.

Dengang var det ud over meget læring og træning også en holdningsmæssig påvirkning, nogle vil måske sige indoktrinering, jeg vil hellere sige, at det kom ind med den ledelsesmæssige modermælk, da jeg som ung 21-årig officer havde ansvar for mere end 40 soldater.

En holdningspåvirkning som, oplever jeg, i den grad fejler på de højere læreanstalter, der udklækker ledertalenter, men også i børne- og ungeopdragelsen, der nu udmønter sig i begreber som curlingforældre, Generation Z etc. Se blot på foreningslivet, som ikke kan få unge til at tage et ansvar, og hvor forældrene hellere vil betale sig fra det end at yde en frivillig indsats – cool rollemodeller for den kommende ledelsesgeneration eller???

Militære ledelsesprincipper

Føring er at vise vejen, sælge ideen om en operation og skabe følgeskab. Træning og overindlæring med ganske få og simple metoder er på mange måder vejen til, at planlægningen lykkes. Og planlægning er forudsætningen for agilt at manøvre i et marked, hvor konkurrenter gør, hvad de kan, for at spænde ben for dig.

At tænke ”what if” scenarier er på mange måder en meget militærisk tænkemåde, har jeg erkendt. Det at føre en enhed kræver, man udarbejder en plan og evner at sikre, at den bliver fulgt i det omfang, situationen muliggør det – civilt kalder vi det eksekvering. En plan er ét – planlægning er alt.

Der kommer altid et eller andet uforudsigeligt ind fra højre, som tvinger os som ledere til at handle og udføre ændringer i tide og utide. Det at kunne arbejde under et vist pres hele tiden og tænke alternativer, såfremt et eller andet går galt, er bare tæsket ind i kroppen på mig og noget af det, jeg i den grad har taget med mig.

Jeg tror meget på, at de fleste trives godt med at bevæge sig inden for veldefinerede rammer, men jeg er også opmærksom på, at det medfører en del utryghed hos nogle. Militæret lærte mig at tage ansvar for mit eget rum og handle selvstændigt og kreativt inden for dette.

Præcis den måde at agere leder på har jeg bragt med mig i erhvervslivet. Gevinsten er, at du får nogle initiativrige og virkelystne kolleger. Det er en hård måde at lære på, men giver over tid kolossale gevinster, dog skal du som leder turde at give slip og være der, når det er ved at gå skævt, og samtidig huske at anerkende motivet, og at det ikke kan blive nøjagtig, som du selv ønskede det.

Mangler du overblik over, hvad der skal til for at nå dine mål? Download vores  gratis værktøjskasse til din gap-analyse her

Forretning vs. socialt eksperiment

Som selvstændig virksomhedsejer tog det tid, før jeg reelt erkendte, at en virksomhed nu engang skal drives som en forretning. Der skal tjenes penge, og det er på ingen måde et socialt eksperiment.

Reelt set var jeg egentlig blot glad for, at der var mennesker, som havde lysten til at dele min passion for rådgivning af virksomheder og ledere. Det forhold har heldigvis ændret sig en del over årene, om end jeg fortsat er stolt over, at der er nogen, der ønsker at arbejde for Comentor. Det forpligter mig i den grad i min ledelsesmæssige gøren og laden.

Grundlæggende har jeg en stor tro på, at mine medarbejdere kan og vil. Jeg har erkendt, som så mange andre, at jeg i nogle tilfælde har givet for lang line og er nu blevet meget mere bevidst om at cutte linen tidligere. Jeg er gennem årene blevet så super skuffet, når jeg kaster ”hjerteblod” ind i at støtte og hjælpe en medarbejder, og jeg så ikke har fået bare i nærheden af det samme igen…

Naiv vil nogle klart sige, men mit menneskesyn er nu engang sådan, selvom jeg også har måttet tvinge mig selv til at være anderledes. Så at gå kompromis med sig selv er en væsentlig læring for mig samt at acceptere, at andre ikke er som mig selv, men de er og kan så meget andet.

Er vi som ledere anderledes, hvis vi ejer forretningen selv?

Ja ja, men du driver jo også din egen forretning, så derfor er du mere fokuseret og arbejdsom! Intet har for mig været mere forkert, min indsats har ikke været forskellig som ansat eller som selvstændig, men jeg husker, at nattesøvnen nok oftere var i den dybe ende af skalaen, da jeg var ansat.

Min læring i den forbindelse er, at indsats handler meget om den enkeltes indstilling og vilje til at vinde og være dygtig. Konkurrenceelementet, det at ville vinde – og nogle gange for enhver pris, er aftaget med årene, og jeg har på den måde også oplevet færre skuffelser. Måske det har noget med mindre ambitioner at gøre, eller måske er jeg blevet mere realistisk over årene.

Jeg har i hvert fald lært, at ting tager tid…ualmindeligt lang tid, og at kunne tøjle min egen utålmodighed har været en stor erkendelsesrejse for mig, jeg har simpelthen haft overordentligt svært ved at forstå, at andres arbejdshastighed ikke var identisk med min egen.

Har jeg det med hjemmefra?

Som søn af en lærer og laborant vil jeg ikke sige, at det har ligget i kortene at blive leder eller sågar selvstændig, men jeg har tidligt lært at tage ansvar og forholde mig til min omverden og til, at tingene bare ikke kommer af sig selv – en opdragelse jeg er meget taknemmelig for. Jeg har lært at tage vare på andre, og at den nære relation er vigtig.

Det er ikke kun den enkelte medarbejder, men også deres familier, som er afhængige af, om vi gør det, der skal til for at drive vores organisation eller virksomhed.

Om det er derfor, jeg altid har brugt tid på håndskrevne fødselsdagskort og julekort til ansatte, ved jeg ikke. Gammeldags nuvel, men jeg har tænkt over indholdet, og det betyder bare mere, end vi tror. Det er rent faktisk lidt hyggeligt at sidde med et godt glas portvin og skrive julekort, ledelse behøver jo ikke være en sur pligt.

Når alt kommer til alt, så er min egen konklusion på, om jeg har lært noget, at det har jeg helt afgjort – rigtig meget endda. Jeg må konstatere, at ledelse er og fylder i mit dna; det er den indre drivkraft, som for mig er afgørende for at tage det ansvar, det er at lede andre. Et ansvar vi som ledere skal have stor respekt for.

New call-to-action